dreamstimemedium_64880174.jpg

Læder lavet af bark
fra korkegetræer

Korklæder er et bæredygtigt plantebaseret alternativ til animalsk læder.

Tasker & forklæder i kork?

Er det muligt? Det korte svar er JA.
Korklæder er et relativt nyt materiale, der har mange af de samme kvaliteter som animalsk læder. Men i modsætning til læder er det bæredygtigt og et PETA-approved vegansk materiale. 

Høj CO2-absorbering
Korkproduktion hjælper med at reducere CO2. Dette skyldes, at træet absorberer 3-5 gange mere CO2, når barken fjernes, end når træet ikke høstes. Derudover forlænges korkegetræets levetid med op til 200 år, når det høstes hvert 9. år. På denne måde hjælper vi faktisk naturen ved at bruge korkprodukter, da det anslås, at korkegeplantager hvert år absorberer millioner af tons CO2. 

Korkbarken fungerer også som beskyttelse for træet, da det er svært at antænde - en stor fordel i områder, der ofte er ramt af skovbrand. I korkplantagerne er der desuden meget stor biodiversitet, brug af kork er med til at sikre dyrenes levested.

Bæredygtig høst

Kork produceres ved at høste barken fra korketræer, et træ, der primært dyrkes i plantager i Portugal, Spanien og Frankrig. Når træet er 25 år gammelt, fjernes barken fra træet med en manchette. Denne første høst kan ikke bruges til produktion af korklæder, men efter 9 år kan træet høstes igen, og denne gang kan barken bruges til produktion af bl.a. tasker og forklæder.

Korkegetræet er det eneste træ i verden, der ikke dør, når barken fjernes. Dette gør korkhøsten 100% bæredygtig. Faktisk kan den samme træbark høstes hvert 9. år i mere end 200 år.

Ingen brug af kemikalier

Efter høsten tørres barken i 6 måneder. Når det er tørt koges barken for at få korkcellerne til at ekspandere og gøre den elastisk og brugbar. Der er ingen brug af kemikalier. Efter kogningen skæres korken i meget tynde ark, og for at gøre korken holdbar fæstnes korken på en blanding af bomuld og polyester. Kork er naturligt vand- og snavsafvisende, men for ekstra beskyttelse overfladebehandles læderet med et miljøvenligt produkt.

Blødt, let & holdbart

Korklæder er varmt, blødt, let og holdbart. Den patinerer på fineste vis og bliver blødere, jo mere det bruges. Ikke to produkter er ens, da hvert stykke kork er unik i farve og struktur.

Årsagen til korkens lethed og elasticitet er, at den består af mere end 50% luft - hvilket gør materialet så let, at det kan flyde.
 
Kork er også et godt valg for mennesker med allergi og astma, da materialet ikke absorberer støv eller forårsager hudreaktioner.
 
Materialet er let at vedligeholde og rengøre - brug blot en våd klud og hvis nødvendigt lidt mildt sæbe.

Mellow Fellow Copenhagen

Mellow Fellow Copenhagen

Sundbyvestervej 27

2300 København S
Danmark

+45 42147272

hello@mellowfellowcopenhagen.com

VAT: 29957762

© 2020 Mellow Fellow Copenhagen

  • Mellow Fellow Copenhagen
  • Mellow Fellow Copenhagen